...er under udvikling

Og du er inviteret til at bidrage med at give det form.

Kernen af Senior Wellness er nærvær, velvære og frihed. 

Men hvordan ser det ud for dig?

Følg med og deltag i samtalen på Facebook

Få en personlig sundhedsassistent på Ærø

Nærvær

God tid til det der betyder noget. 

Samvær og samtale, fx. over en god frokost i dit hjem. Måske hjælp til brug af din mobil eller et videokald til familien på din ipad.

Jeg tilbyder nærvær og støtte til det der betyder noget for dig.

Velvære

Omsorg for kroppen og sjælen.

Forkælelse af kroppen har ingen alder. Blid massage, der beroliger nervesystemet. En ansigtsbehandling og rolig musik. Et varmt fodbad og en lindrende kop te. 

Jeg tilbyder wellness oplevelser i dit eget hjem tilpasset dig.

Frihed

Verden venter udenfor din dør.

Men du er utryg ved at komme afsted på egen hånd. Men du trænger til en tur til stranden og snuse havluft ind. Eller du har et ærinde i banken, apotektet eller hos lægen. 

Jeg tilbyder ledsagelse udenfor hjemmet.

Hvem er jeg?

Mit navn er Marieke Bülow. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent med en passion for at skabe meningsfulde rammer omkring det gode ældreliv og nærværende velværeoplevelser for Ærø's ældre.

Med min sundhedsfaglige baggrund og erfaring fra ældreplejen ved jeg, at mange ældre længes efter at blive mødt der, hvor de er – med nærvær, respekt og tid til at lytte og gøre tingene i sit eget tempo. 

Jeg er også uddannet designer, og det betyder, at jeg ikke bare ser nærvær og omsorg som en opgave, men som en oplevelse, der kan formes og udvikles sammen med dig.

Lidt ekstra wellness

Senior Wellness er ikke et alternativ til hjemmepleje – det er et initiativ, hvor dine ønsker og behov står i centrum. Sammen skaber vi det rum du har brug for, hvor nærvær, velvære og frihed kan ånde og gro. 

'Derfor er min tilgang:

  • Relationsdrevet: Jeg lægger vægt på at bygger tillid og tryghed – for det er i relationen, at den ægte velvære opstår.

  • Brugerfokuseret: Med min designbaggrund tænker jeg ud af boksen for at skabe løsninger, der passer præcis til dig.

Jeg ser Senior Wellness som et levende projekt, der udvikler sig i takt med dine input og ideer. Derfor er din feedback og dine ønsker afgørende for, hvordan vi skaber nærvær, velvære og god tid sammen.

Jeg glæder mig til at møde dig – og høre, hvordan vi kan gøre din hverdag lidt lysere.

Kærlig hilsen Marieke
Senior Wellness – nærvær · velvære · frihed

Kontakt mig her

seniorwellness.dk

Skonnertvej 23, 5960 Marstal, Danmark

+45 23720320

marieke@seniorwellness.dk

@facebookside

Det gode ældreliv på Ærø

Med Senior Wellness ønsker jeg også at skabe et rum for samtaler om det gode ældreliv på Ærø. 

Jeg gør dette ved siden af mit arbejde som Social- og sundhedsassistent på Geriatrisk afdeling på OUH Svendborg.

På Ærø har vi flere ældre end de fleste andre steder i Danmark. Alligevel tror jeg på, at vi har de bedste rammer for at skabe et godt ældreliv. 

I den kommunale hjemmepleje har jeg heldigvis dygtige og passionerede kollegaer, som gør deres allerbedste, hver eneste dag, for at yde den professionelle, basale og komplekse pleje, som alle mennesker har ret til.  

Men der er også ting velfærdssystemet i dag ikke er gearet eller forpligtet til at levere. Jeg er nysgerrig på, hvad det er. 

Senior Wellness er en måde, vi kan blive klogere på det, i fællesskab. 

Hvis du vil være en del af samtalen med mig om det, så følg med på Facebook-siden. Linket er nedenfor. 

Følg med på Facebook